onsdag den 8. marts 2017

Reportage

Hej 2a
I har nu læst reportagen "Vi kan ikke klare mere" af den norske journalist Åsne Seierstad.
Prøv at besvare følgende spørgsmål til teksten ved at tilføje en kommentar til dette indlæg: 

1. Præsenter teksten dvs. hvor og hvornår er den publiceret (hvem og titel har I jo svaret på på forhånd). Hvad kan I sige om den avis, som artiklen er fra? 
2. Hvem er målgruppen/modtagerne?
3. Hvilke type kilder bruges der? Erfaringskilder (nogen der selv har oplevet det/haft sagen tæt på, pårørende, øjenvidne, er ikke objektive eller neutrale observatører), partskilder (en der har part i sagen fx politikere, ansatte, foreningsmedlemmer, der ikke er neutrale men giver udtryk for deres holdning i sagen), ekspertkilder (personer med særlig viden fx forskere, embedsmænd, eksperter, specialister, som holder deres personlige holdning ude af sagen og redegør så objektivt som muligt, uafhængige kilder til information). 
4. Nyhedskriterier - hvilke nyhedskriterier er mest dominerende? Væsentlighed, aktualitet, konflikt, identifikation eller sensation?
5. Ydre komposition - er der noget særligt ved fx rubrik, underrubrik, manchet eller billeder, der fungerer som blikfang? 
6. Journalisten / fortælleren - er journalisten udelukkende rapporterende eller optræder journalisten selv som jegfortæller eller skaber en personalfortæller? Hvor subjektiv eller objektiv er artiklen? 
7. Indre komposition - hvordan er artiklen bygget op? Er nyhedstrekanten brugt eller 4-punktsmodellen eller ingen af dem? 

9 kommentarer:

  1. det er fra året 2003 og Politiken Internaionalt

    SvarSlet
  2. 1. Publiceret: Politiken, 05.04.2003
    - publiceret under irak-krigen
    - seriøs, politisk korrekt, troværdige kilder
    2. Målgruppe: den danske befolkning som interesserer sig for, hvad der sker i verden
    3. kilder: mange erfaringskilder
    4. Nyhedskriterier: aktualitet, konflikt, væsentlighed
    5. journalisten: ingen personalfortæller, forholdsvis objektiv, kilderne er dog selvfølgelig meget subjektive
    6. ydre komposition: mange underrubrikker, korte afsnit, personificering i indledning
    7. indre komposition: nyhedstrektant:
    konklusion først: "bagdad tør ikke at trække vejret"
    baggrund: angst foran bager
    uddybning: familier flytter
    mindre detaljer til sidst: hotel bygges
    By Seeberg, Jens, Gian, Maurice, Jannik

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  4. 1. Præsenter teksten dvs. hvor og hvornår er den publiceret (hvem og titel har I jo svaret på på forhånd). Hvad kan I sige om den avis, som artiklen er fra?
    -5. APR. 2003 KL. 20.10
    - udgivet fra Politiken -> "rød" orienteret avis.

    2. Hvem er målgruppen/modtagerne?
    - Besættelsen af Irak skete uden FN-mandat, men med støtte af Danmark, GB, Australien. 2003 var Anders Fogh statsminister, støttet blev derfor gennemført med Venstre i Regeringen. Derfor er målgruppen den røde blok.

    3. Hvilke type kilder bruges der?
    - Erfaringskilder -> Da Journalisten selv har været nede i Irak og har oplevet krigs miljøet. Endvidere er der brugt meningsinterview og stemningsinterview, derved kommer Patos til udtryk.

    4. Nyhedskriterier - hvilke nyhedskriterier er mest dominerende? Væsentlighed, aktualitet, konflikt, identifikation eller sensation?
    - Væsentlighed, pga Danmarks indblanding i krigen
    - aktualitet i årstallet 2003
    - ...

    5. Ydre komposition - er der noget særligt ved fx rubrik, underrubrik, manchet eller billeder, der fungerer som blikfang?
    - Stor fokus på rubrik -> "Vi kan ikke klare mere' - reportage fra Bagdad"
    - underrubrik/manchet -> "Det er, som om Bagdad næsten ikke vover at trække vejret i disse dage. Hovedgaderne ligger øde hen, ingen bilhorn høres, ingen samler sig på markedet."
    - Billedet fungerer som Blikfang -> det første man ser

    . Journalisten / fortælleren - er journalisten udelukkende rapporterende eller optræder journalisten selv som jegfortæller eller skaber en personalfortæller? Hvor subjektiv eller objektiv er artiklen?
    - Artiklen er meget subjektiv præget, da den gør brug af mange menings- og stemningsinterview og derfor vil appellere til patos.
    - Skribenten Åse Seierstad -> beskriver reportagen objektivt, hun beskriver konkret hvad hun ser og oplever -> det virker som patos på læseren. Hun er dog udelukkende rapporterende. Eks. -> "Haidar står rastløs på gaden med en pistol stikkende op af lommen. Han har en stor hudafskrabning i panden og flere sår på armene."

    7. Indre komposition - hvordan er artiklen bygget op? Er nyhedstrekanten brugt eller 4-punktsmodellen eller ingen af dem?
    - Reportagen kan analyseres ved hjælp af 4-punktsmodellen.
    - opmærksomhed -> Haidan står rastløs på gaden, men vi ved ikke rigtigt hvad reportagen handler om...
    identifikation -> Uddybning af Haidans personlighed
    - konkretisering -> menings- og stemningsinterview af Haidan og en moder
    - perspektivering -> beskrivelsen af soldaterne







    SvarSlet
  5. Notater:

    1. ”Vi kan ikke klare mere” - reportage fra Bagdad
    af Åsne Seierstad 5.april.2003
    Udgiver: Politiken → socialliberal avis (venstrefløjen)
    2. Modtageren: skrevet for at oplyse den nord-vestlige befolkning og politikerne
    3. Type kilder
    - krise journalist
    - Interview/vidner
    - erfaringskilder
    → børn
    → bager
    → flygtninge
    → mødre
    4. Nyhedskriterier: Konflikten at være borger under krigen
    5. Ydre komposition: Rubrik → citat = fanger læseren
    underrubrik → viser den aktuelle tilstand i Bagdad by (der præsenteres en tilstand som den vestlige befolkning ikke kender til = Interessant for læseren)
    Opbygget på interview og patos
    6. Journalisten/fortælleren: Er rapporterene

    SvarSlet


  6. ”Vi kan ikke klare mere” – reportage fra Bagdad, Åsne Seierstad
    1. Præsenter teksten
    - Politikken Internationalt, 5. april 2003
    - Flertallet er politisk set på den venstre side (socialliberal tradition)
    2. Indre komposition
    - I denne artikel blev der brugt nyhedstrekanten.

    3. Hvem er målgruppen/ modtagerne?
    • Den almene befolkning, (normal / højkvalificerede)
    • Artiklen skal gøre læseren opmærksom på situationen i Irak
    Hvilke typer kilder bruges der?
    Erfaringskilder: Det er en kvinde der bliver interviewet, hun har selv oplevet det, dvs. hun er et øjenvidne og af den grund pårørende (hendes nabo sad på bagsædet i bilen..)
    Partskilder (en der har del i sagen, f.eks. en politiker): ikke at finde
    Ekspertkilder: ikke at finde

    4. Nyhedskriterier - hvilke nyhedskriterier er mest dominerende? Væsentlighed, aktualitet, konflikt, identifikation eller sensation?
    - Tekstens nyhedskriterier er dominieret af aktualitet, da det var et aktuelt tema dengang.
    - Artiklen er dertil også væsentlig, da det er vigtigt at få det med der sker rundt omkring i verdenen.
    - Der ligger også lidt sensation ind under artiklen, da krig i sig selv er en sensation

    5. Ydre komposition - er der noget særligt ved fx rubrik, underrubrik, manchet eller billeder, der fungerer som blikfang?
    - på billedet ses en familie med små børn på en gammel lille åben lastbil, de er på flugt
    - titel: ”'Vi kan ikke klare mere' - reportage fra Bagdad”  et citat brugt fra en vidne fra området  brug af patos
    - reportage fra Bagdad  er ren information  logos
    - underrubrikken er meget dramatisk, fortælles hvordan menneskerne har det og situationen er  brug af patos
    - blikfang: Hvordan menneskerne har det, med hvilken angst de lever og hvad krigen gør med deres hverdagssituation

    SvarSlet
  7. af Sarah, Julie og Annika
    1. Præsenter teksten
    - "'Vi kan ikke klare det mere' - reportage fra Bagdad"
    - publiceret 5. April 2003
    - skrevet af Åsne Seierstad for Politiken
    - Politiken: socialliberal tradition, seriøs og troværdig
    2. Hvem (målgruppe)
    - alle der er interesserede i krig
    - politikens læsere
    3. Hvilke kilder
    - Erfaringskilder
    - folk der bor der (børn, mor)
    4. Nyhedskriterier
    - Aktualitet og konflikt
    5. Ydre komposition
    - rubrik: dramatisk, følelsesladet
    - mellemrubrikker: opmærksomhedsfangende (fx 'for alvorligt')
    6. Journalisten/fortælleren
    - rapporterende, spørger
    - mest objektiv
    7. Indre komposition
    - hverken 4-punktsmodel eller nyhedstrekant
    - evt dramatrekant

    SvarSlet
  8. 6. Fortælleren er rapporterende, men forholder sig objektiv.
    (Fortælleren var selv i Irak, og fortæller derfor også om lugte og hvad han har set, ”rundt om hendes ben løber nogle af børnene)

    SvarSlet

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.