onsdag den 22. marts 2017

Kongeligt besøg på det tyske gymnasium på grund af fremragende studentereksamen

Vi befinder os i Åbenrå den 15.03.2017 hvor dronning Margrete besøger det tyske gymnasium i Aabenraa (DGN). Denne Skole er kåret til Danmarks Bedste Gymnasium derfor ærer Dronning Margrete med et besøg.

Stemningen er spændt og interesserede fra hele landsdelen har samlet sig for at være vidner til den længe ventede prisoverrækkelse på det tyske gymnasium i Aabenraa. Hele arrangementet foregår i gymnasiets sportshal da den nyrenoverede aula er booket ud til en af skolens 2 teatergrupper. Rumlighederne lader dog ikke til præge stemningen negativt på nogen vis. ”Jeg kan slet ikke beskrive min glæde,” siger Ragnar Olufson, vicevært på det tyske gymnasium. ”Det er en ren ære at få besøg af en så kendt person.”

Kongelig tale i gymnastiksal
Imens Dronning Margrethe holder sin tale om det tyske mindretals værdi for det danske samfund, er der fuldkommen stilhed i salen. Både elever, lærere og gæster kigger spændt op på scenen der er sat sammen af fem stablede måtter. Med tiden fylder lugten af sved, billig parfume og ristede pølser fra grillen umiddelbart udenfor salen lokalet.

Efter Dronningens tale overtager Ilse Friis, skoleinspektør på det tyske gymnasium. ”Hvor er jeg glad for at se så mange kendte ansigter på denne store dag i dag”, siger Ilse. ”Jeg vil hermed invitere jer alle sammen på kaffe, kage og ristede pølser. Tak for at i kom og behold smilet på læben.” Hermed indleder Ilse arrangementets anden del og gæsterne bevæger sig langsomt udenfor gennem de smalle indgange til omklædningsrummene.

Efterfølgende grillfest

På pladsen foran idrætssalen er der linet op med boder med forskellige aktiviteter og eleverne fra naboskolen DPA, den tyske skole i Aabenraa tilslutter sig ligeledes den store folkemængde. Dronning Margrethe udtaler sig efterfølgende om dagens festlighed. ”Ikke nok med at jeg har fået lov til at tale overfor en masse engagerede tyskere, jeg nåede også lige at tage et smut forbi Pris i Harrislee, så det var to fluer med et smæk. Jeg er mere end tilfreds.” Også 12-årige Magnus Valdemar Rosenstand har noget at bidrage med på denne specielle dag. ”Jeg har ikke nogen anelse om hvad der foregår, men altså pandekagerne, de er bare gode.” Og dermed går denne historiske dag til ende.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.