Reportage af Kris, Jügge og Ove

Ove Jensen; forberedning til matematik eksamen 

Går eleverne på det tyske gymnasie ned med stress? 

"Det er som om DGN næsten ikke vover at trække vejret i disse dage. "Neubau" ligger øde hen, ingen elever høres, ingen samler sig" Det lugter af eksamenstid. 

Julie står rastløs udenfor prøvelokalet med eksamenspapirerne i hendes rystende hænder. Nervøsiteten er næsten skrevet hende i panden. Hun står og venter på, at Iben og censoren kalder hende ind for at give feedback og karakteren. 



Alle elever fra 2g oplever stress i eksamenstiden.

Den 18-årige Julie Svendsen fra 2a havde det på samme måde.

 "Jeg sad og øvede fra 7-24 og følte mig stadigvæk usikker, herefter kunne jeg ikke sove, som nok også skyldes nervøsiteten" 

Hvad gjorde du så?

"Jeg stod op og øvede videre" 

Følte du dig klar inden du tog op til prøven? 

"Nej, overhovedet ikke. Jeg har den egenskab altid at være usikker og nervøs. Ovenikøbet trak jeg argumentation, som jeg overhovedet ikke føler mig tryg ved" 

"Stress fylder mere og mere i gymnasierne", lyder det fra både studerende og studievejledende 

"Jeg frygter, at samfundet er ved at udvikle en stor gruppe unge, der på sigt bliver langtids sygemeldte, fordi de presses så hårdt, siger Anne Petersen, som er afgående forkvinde for DGS Fyn. Klaus Rose, formand for 30.000 SDU-studerende, siger, at flere døjer med stress i dag, end da han startede på universitet i 2012." (Fyens.dk)

Lettelsen er stor efter en overstået eksamen

"Der findes ingen bedre følelse end den man har efter en vellykket og overstået eksamen", lyder det fra Julie. " "Det er som om 20kg beton bliver taget af dine skuldre, når du kommer gående ud af lokalet med et 12 tal i cv' et."

Hvordan vil du tilbringe resten af dagen?

"Først og fremmest går jeg ned i byen og tillader mig en stor fed is, derefter tager jeg hjem og øver til næste eksamen."

Voksende interesse fra de unge i Politik

DGN's elever for større og større interesse inden for politik.

Inden for de sidste år har gymnasieeleverne på Deutsches Gymnasium für Nordschleswig vist høj interesse indenfor nationale og internationale politiske temaer. Mange af eleverne har blandt andet valgt at blive medlem af organisationer som Amnesty international men også ungdomspartier som Slesvigsk partis ungdomsparti Junge Spitzen. ”Jeg har altid interesseret mig for politik og jeg har stor glæde af at være del af en organisation der fortræder mine interesser.” siger Nicolaj Sebastian Seeberg, 2g elev og bestyrelses medlem af Junge Spitzen. ” Vi går inde for Sønderjylland og vores kultur.” siger Christoffer Eichler, suppleant for ungdomsparti og klassekammerat til Nicolaj

Lærerne er begejstret for interessen af de unge mennesker

” Jeg er glad for at se at de unge mennesker viser engagement indenfor politiske områder.” mener Antje Beckmann, samfundsfag og historie lærer ved DGN. ”Det gør undervisningen i samfundsfag meget mere interessant og forståeligt for mange elever og øger også interessanen samt ydelsen af de forskellige 2g'er” Generalt har der i de sidste ti år ungdomspartierne rundt om Danmark meldt en høj stigning i medlemstal og på grund af de sociale medier har ungdomspartierne også fået en vigtigere position indenfor dansk politik. Det er blevet normalt for partierne at stille forskellige medlemmer af deres ungdomsorganisation op til valg og med hjælp af det har mange også klaret springet til en stor politisk karriere. Flere pædagoger mener også at det hjælper de unges udvikling ved at tage ansvar i ungdomspartierne. ”Det er vigtigt at de unge lærer at tage stilling til udtagelser og diskutere med deres medmennesker.” siger Sabine Hansen, leder af det pædagogiske forskningsinstitut i Ålborg. ”De forbedrer på den måde også deres sociale omgang med andre mennesker og bliver på den måde forberedt på den voksne verden”.

De unge politiker hjælper med til kommunalvalget

For slesvigsk partiformand Carsten Schmidt er glæden stor da Junge Spitzen for første gang stiller op til kommunalvalget i Aabenraa. Det blev der stemt om på Knivsbjerg den 27.10.16. Men det er meget arbejde for så lille et parti som Slesvigsk parti. Derfor er han glad for understøttelsen fra Junge Spitzen i de kommende måder op til Kommunalvalget. Junge Spitzen vil hjælpe på mange forskellige områder, de stiller selv 3 af deres bestyrelses medlemmer op til valget, som er Alex Søndergaard, Nicolaj Seeberg og Christoffer Eichler. De hjælper også med at fordele flyers, lave reklame og hænge plakater op. ”Det skal nok blive et spændende år”, mener Carsten Schmidt, som ser frem til et spændende år.  

Kongeligt besøg på det tyske gymnasium på grund af fremragende studentereksamen

Vi befinder os i Åbenrå den 15.03.2017 hvor dronning Margrete besøger det tyske gymnasium i Aabenraa (DGN). Denne Skole er kåret til Danmarks Bedste Gymnasium derfor ærer Dronning Margrete med et besøg.

Stemningen er spændt og interesserede fra hele landsdelen har samlet sig for at være vidner til den længe ventede prisoverrækkelse på det tyske gymnasium i Aabenraa. Hele arrangementet foregår i gymnasiets sportshal da den nyrenoverede aula er booket ud til en af skolens 2 teatergrupper. Rumlighederne lader dog ikke til præge stemningen negativt på nogen vis. ”Jeg kan slet ikke beskrive min glæde,” siger Ragnar Olufson, vicevært på det tyske gymnasium. ”Det er en ren ære at få besøg af en så kendt person.”

Kongelig tale i gymnastiksal

Imens Dronning Margrethe holder sin tale om det tyske mindretals værdi for det danske samfund, er der fuldkommen stilhed i salen. Både elever, lærere og gæster kigger spændt op på scenen der er sat sammen af fem stablede måtter. Med tiden fylder lugten af sved, billig parfume og ristede pølser fra grillen umiddelbart udenfor salen lokalet.

Efter Dronningens tale overtager Ilse Friis, skoleinspektør på det tyske gymnasium. ”Hvor er jeg glad for at se så mange kendte ansigter på denne store dag i dag”, siger Ilse. ”Jeg vil hermed invitere jer alle sammen på kaffe, kage og ristede pølser. Tak for at i kom og behold smilet på læben.” Hermed indleder Ilse arrangementets anden del og gæsterne bevæger sig langsomt udenfor gennem de smalle indgange til omklædningsrummene.

Efterfølgende grillfest

På pladsen foran idrætssalen er der linet op med boder med forskellige aktiviteter og eleverne fra naboskolen DPA, den tyske skole i Aabenraa tilslutter sig ligeledes den store folkemængde. Dronning Margrethe udtaler sig efterfølgende om dagens festlighed. ”Ikke nok med at jeg har fået lov til at tale overfor en masse engagerede tyskere, jeg nåede også lige at tage et smut forbi Pris i Harrislee, så det var to fluer med et smæk. Jeg er mere end tilfreds.” Også 12-årige Magnus Valdemar Rosenstand har noget at bidrage med på denne specielle dag. ”Jeg har ikke nogen anelse om hvad der foregår, men altså pandekagerne, de er bare gode.” Og dermed går denne historiske dag til ende.

 

Reportage - Sarah, Janine, Julie, Annika

Skandale – Stofmisbrug på tysk gymnasie i Sønderjylland

To elever bliver mistænkt for skjult narkotika-laboratorium i DGN’s kælder

Af Sarah Christensen, Julie Svendsen, Annika Hanssen, Janine Pusch

Rengøringsdame Astrid Riis står chokeret foran Ilse Friis, rektor af Deutsches Gymnasium für Nordschleswig. Hun er kommet for at rapportere et fund i skolens kælder, der forbløffende meget ligner et narkotika-laboratorium. Skolens kælder består af en gang med mange siderum, en del der ikke bliver benyttet mere og plejer at være aflåst.

”Jeg var på vej ned i kælderen for at hente nogle redskaber, da jeg kom til at gå ind i det forkerte rum. Der var nogle varmelamper, hashplanter, UV-lys og noget der kogede på en kogeplade. I et hjørne lå nogle små poser med hvidt pulver.” fortæller hun, og politiet bliver straks tilkaldet.

Eksisterende problemer

Der har i længere tid gået rygter på skolen om stofmisbrug blandt nogle elever, men der har ikke været grund nok til undersøgelse, fortæller nogle elever.

Virkelig? Hvor lang tid har dette stået på?

”Egentlig siden vi har været her – de sidste to år altså” siger de, men er hurtige til at tilføje at det aldrig har været et problem eller særligt opsigtsvækkende, i hvert fald ikke for dem.

Kælderen er i mellemtiden blevet lukket af for andre, da nyhederne spreder sig hurtigt. Alle elever er nysgerrige efter at høre og se hvad der sker. Flere elever begynder at spekulere om hvem har opereret dette værksted og flere navne falder allerede. Det er svært at få dem tilbage til undervisningen og nogle virker specielt nervøse.

Første skridt på vejen

Ilse Friis siger, at hun naturligvis er rystet og forarget, men at det vigtigste mål i dette øjeblik er, at finde de elever – eller lærere – der er ansvarlige for det. "Der er ikke så meget andet at gøre lige for tiden. Vi bliver nødt til at få dette laboratorium fjernet og al ansvar for afhøring overgives til politiet." er hendes afsluttende kommentar.

To af skolens elever er blevet taget i varetægt for at afgøre om det er deres gerning. Der er meget der hentyder til dette, blandt andet iøjnefaldende opførsel i de sidste uger samt stigende fravær.

Om end det var dem, er stadigvæk uklart. Politiet vil ikke kommentere yderligere.

Det vil nok ikke tage lang tid for skolen at komme tilbage til den normale hverdag - men for de ansvarlige vil dette have alvorlige konsekvenser. 

Undtagelsestilstand - reportage fra det tyske gymnasium

Det er som om det tyske gymnasium ikke vover at trække været i anledningen af besøget af den tyske ministerpræsident Torsten Albig (SPD).

Klassen sidder midt i undervisningen da en security guard sniger sig ind, for at tjekke fare på færre. Eleverne fornemmer den anspændte stemning blandt lærere og især inspektøren Ilse Friis. Udenfor klassens vindue fører elever ministerpræsidenten Albig rundt. Deres sagte talen, og hans spørgsmål kan høres på gangen uden for klasselokalet. Det får eleverne til at glæde sig endnu mere til den diskussion der vil finde sted i den nyrenoverede Aula. Kort tid efter bevæger alle elever sig ned ad den mørke gang i retning af aulaen, hvor diskussionsrunden vil blive afholdt mellem ministerpræsidenten og frivillige eleverne. Selvom det er de frivililge elever der har meldt sig til selveste diskussionen med Albig er alle klasser til stede. De har alle sammen glædet sig til at se, hvad ministerpræsidenten har at sige om det tysk-danske mindretal.

”Grænsen passer slet ikke til den måde, vi lever på.” - indleder Albig diskussionsrunden. Det ligger i vores kultur at vi er åbne over for nyt og det fremmede. Herpå bliver der hurtigt debatteret hvor vidt det er sandt. ”I Sønderjylland stemte hvert tredje Dansk Folkeparti til sidste folketingsvalg og alligevel mener du at lukket grænse ikke passer til den måde vi lever på?” - siger en elev. Albig ser ud til at have fået modspil i diskussionsrunden. Dette ikke blot på emnet om den lukkede grænse som den danske statsminister Lars Lykke (V) går ind for. Også den ny valgte amerikanske præsident Donald Trump får debatten op i det røde feld. Den hede diskussion får alle 200 elever til at spidse ørerne. Debatten udvikler sig fra Grænsepolitikken mellem Danmark og Tyskland til global opvarmning. Selvom Albig svarer med god omtanke og veludviklede beskrivelser, formår eleverne at udfordre hans taleevne. Han gav også til kende efter den lange diskussion – der strækte sig meget længere end forventet – at han følte sig udfortret af elevernes spørgsmål. Samtidigt fortalte han at de var et godt eksempel på den gode politiske interesse blandt unge studerende. Det glædede både ham, eleverne og den stolte skoleinspektør Friis.

Af Anna F og Delenn

2a glæder sig til studietur

Hele 2a summer af spænding. Det er tid til den længdeventede studietur. Turen går til Firenze i Italien.

Eleverne Laura Nytoft og Anna Warm står med solhattene klar. De har siden 1g set frem til den omtalte klasserejse, har dog ikke vidst hvor turen gik hen. I vinters fandt klassen ud af, at turen skulle gå til Firenze.

Studieturen har længe været solen i de mørke vinterdage. >>Vi glæder os helt vildt<< siger Laura forventningsfuldt. Vi hørt har diverse fremlæggelser, haft projektuger og talt en helt masse om den kommende tur, så vi er maks klar.

Bagved Laura står klassekameraten Anna, mindst ligeså forventningsfuld, men også en smule nervøs. >>Jeg har kun været ude at flyve én gang før, sidste og første gang jeg var ude at flyve var jeg fem år gammel. Jeg kan ikke huske det og glæder mig derfor helt vildt til at prøve det igen!<<

Er Firenze kun vin og kultur?

Laura ryster på hovedet. Hun er bange for lommetyve. Italien har et dårligt ry for organiserede lommetyverier. Der er et større netværk af lommetyve i Italien, som bevidst går efter ''dumme'' turister. Da det typisk er dem som går rundt med dyre tasker og kontanter. Anna gør sig andre tanker. Lommetyverier er ikke en af hendes bekymringer, derimod går hun meget op i det italienske køkken. Hun har allerede forbedret sig derhjemme. >>I sidste uge holdte jeg et foredrag om det florentinske køkken i tyskundervisningen<<.

Lærerne glæder sig mindst ligeså meget som elverne

Mara Nottelman- Feil er pigernes lærer og er meget bekendt med Italien efter hendes utallige besøg. Hun glæder sig til at vise sine elever Firenzes kulturskatte og dermed give dem en oplevelse de vil kunne huske resten af livet.

Laura N, Anna W.

Terror på Tysk Gymnasium i Aabenraa

Terror på Tysk Gymnasium i Aabenraa

I natten til fredag blev der på gymnasiet udøvet hærværk i form af ødelagte træer og nu har 4 elever taget ansvar for episoden. Politiet har overtaget sagen og er nået frem til en løsning i samarbejde  med de skyldige elever.

I dag d. 18.02.2016 har det Tyske Gymnasium fået besøg af politiet, som er blevet kontaktet af skoleinspektøren Ilse Friis. Grunden til det er, at 3 træer i skolegården er blevet ødelagt.

Atmosfæren i aulaen var anspændt, da alle skolens elever blev forsamlet fredag morgen. Politibetjenten trådte frem og forklarede, hvad der præcist var sket med hensyn til træerne og derefter sagde han tydeligt, hvilke konsekvenser det ville føre med sig, hvis vedkommende ikke ville tage kendskab til sagen.

Han påpegede, at hvis de skyldige ikke ville træde frem i løbet af 30 min, ville de få en bøde på 3.000 kr og dertil også en plet i straffeattesten. "Jeg er rystet over hændelsen" lyder det fra en elev.


Alkohol førte til episoden
Politibetjenten var sikker på, at enkelte elever vidste, hvem der havde med sagen at gøre. Både skoleinspektøren Ilse Friis og politibetjenten var spændt på at få svar fra eleverne. Efter kun 4 minutter bankede det på døren og et par elever tog kendskab til hændelsen.

Efter at have undskyldt overfor Ilse og forklaret, at alkohol var i spil, blev eleverne sendt videre i et andet rum, hvor politibetjenten ventede på dem. Eleverne måtte herefter selv betale for tre nye træer og ikke nok med det, fik de også en lærestreg idet de selv skulle plante træerne i regnvejr.

Hvert år bliver der plantet træer for 1.gernes skyld og det er en tradition som har fulgt gymnasiet i rigtig mange år. Med dette hærværk blev der bogstaveligt talt trampet på denne tradition, som fylder en stor del af både gymnasiet og dertil også gymnasiets fremstilling. Udgivet af: Nora, Sonja, Nina og Laura P.

Hej 2a
Nu har I arbejdet med en reportage og analyse af denne. Nu skal I selv skrive en reportage!
Gå i grupper, helst ikke for mange i hver gruppe
Opgave: Lav en nyhedsreportage om en aktuel hændelse på DGN eller i nærområdet. Reportagen skal indeholde sansninger og iagttagelser fra stedet, detaljer, interview med vidner m.m. Den skal gerne have et layout som en avisartikel, så I skal lave en rubrik, evt. underrubrik, manchet m.m. Rubrikken skal være fængende (dvs. fange læserens opmærksomhed) og reportagen skal bruge mindst to kilder (øjenvidner, eksperter, undersøgelser m.m.) og den skal selvfølgelig besvare hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan og evt. hvorfor.
Arbejd seriøst!

Reportage

Hej 2a

I har nu læst reportagen "Vi kan ikke klare mere" af den norske journalist Åsne Seierstad.

Prøv at besvare følgende spørgsmål til teksten ved at tilføje en kommentar til dette indlæg: 

1. Præsenter teksten dvs. hvor og hvornår er den publiceret (hvem og titel har I jo svaret på på forhånd). Hvad kan I sige om den avis, som artiklen er fra? 

2. Hvem er målgruppen/modtagerne?

3. Hvilke type kilder bruges der? Erfaringskilder (nogen der selv har oplevet det/haft sagen tæt på, pårørende, øjenvidne, er ikke objektive eller neutrale observatører), partskilder (en der har part i sagen fx politikere, ansatte, foreningsmedlemmer, der ikke er neutrale men giver udtryk for deres holdning i sagen), ekspertkilder (personer med særlig viden fx forskere, embedsmænd, eksperter, specialister, som holder deres personlige holdning ude af sagen og redegør så objektivt som muligt, uafhængige kilder til information). 

4. Nyhedskriterier - hvilke nyhedskriterier er mest dominerende? Væsentlighed, aktualitet, konflikt, identifikation eller sensation?

5. Ydre komposition - er der noget særligt ved fx rubrik, underrubrik, manchet eller billeder, der fungerer som blikfang? 

6. Journalisten / fortælleren - er journalisten udelukkende rapporterende eller optræder journalisten selv som jegfortæller eller skaber en personalfortæller? Hvor subjektiv eller objektiv er artiklen? 

7. Indre komposition - hvordan er artiklen bygget op? Er nyhedstrekanten brugt eller 4-punktsmodellen eller ingen af dem?